
Kalveculotte i airfryer med bearnaiseflødekartofler og sommersalat med Burrata
- Kødet: Kalveculotte
- Antal: 4 personer
- Tid: 2 timer
Fremgangsmåde
Start med at afpudse kalveculotten og rids fedtet på toppen i tern uden at skære ned i kødet. Gnid fedtet med salt, peber, hvidløg og rosmarin. Lad den hvile i ca. 30-60 minutter på køkkenbordet.
Imens begynder du at tilberede kartoflerne – tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Hak skalotteløg fint og svits dem sammen med hvidløg i smørret i en gryde. De må ikke tage farve, så ikke for meget varme. Rør melet ned til løgene i minimum 1 minut, også uden at tage farve. Tilsæt herefter fløde og mælk lidt ad gangen sammen med boullion, til sovsen tykner. Lad sovsen småsimre under omrøring et par minutter. Det er vigtigt at røre i sovsen, da den hurtigt kan brænde på. Tilsæt nu essens/eddike og friskhakket estragon. Smag til med salt og peber. Den må godt smage af meget syre/salt/estragon, da kartoflerne suger en del af smagen.
Skræl dem og skær dem i meget tynde skiver – evt. på mandolinjern. Fordel halvdelen af kartoflerne i fadet og hæld halvdelen af sovsen over. Kom resten af kartoflerne i fadet og slut med resten af sovsen. Bag retten i ovnen i ca. 1 time – stik i kartoflerne og mærk efter, om de er møre. Ellers giver du dem lidt ekstra. Læg evt. sølvpapir over, hvis de begynder at blive for mørke.
Læg culotten i din airfryer og giv stegen 15 minutter på 200 grader. Skru derefter ned til 160 grader og giv den ca. 30 minutter yderligere (hvis du vil have rosa kød). Brug gerne et stegetermometer og sigt efter ca. 55 grader. Lad den hvile i minimum 10 minutter, før du skærer den i skiver.
Mens kød og kartofler passer sig selv, kan du lave salaten.
Skær ferskner og rødløg i tynde både, halver tomaterne. Læg dem i et fad og top med burrata i stykker fordelt jævnt over salaten. Hæld olivenolie og evt. balsamico over – drys med salt, peber og basilikumblade. Top til sidst med ristede pinjekerner.
Velbekomme!
Flere opskrifter
Se alle
Langtidsstegte økologiske kyllingekøller med dampede majskolber og urtesmør
- Kødet: Økologiske Kyllingekøller
- Antal: 2 personer
- Tid: 3+ timer

Sojamarineret Økologisk Svinemørbrad i airfryer med pandestegt spidskål
- Kødet: Økologisk Svinemørbrad
- Antal: 2-3 personer
- Tid: 60+ min

Smash Tacos med hakket oksekød, grønsager og asiatisk dressing
- Kødet: Hakket Oksekød 8-12%
- Antal: 2 personer
- Tid: 30 min
