Økologisk oksefilet til møre lækre bøffer eller steg
Økologisk oksefilet er fremragende til langtidsstegning. Fileten er den lange rygmuskel, som spises med eller uden fedt, som hel steg eller skåret i bøffer. Det er en af de møreste udskæringer på dyret. Fileten tættest på hovedet er mest fedtmarmoreret, den bagerste ende meget mager. Jo mere magert kødet er, jo mere nænsomt skal det tilberedes. Kombinationen af græsfodring og et aktivt udeliv giver en speciel fedtmarmorering og derfor en enestående spiseoplevelse.
Kødbilens økologiske danske oksefilet fra fritgående kvæg er den bedste kvalitet, og bedre for miljøet samt dyrevelfærd. Økologi betyder, at der bl.a. stilles særlige krav til dyrets liv, kost og velfærd. Det er ekstremt vigtigt, når man som os værdsætter og respekterer dyret hele vejen fra opdræt til selve slagtningen. Det økologiske kød indeholder mere omega-3 i forhold til omega-6, og har derfor også en bedre fedtprofil.
Vil du opleve, at dit kød smager mere intenst og har en dybere smag end andet oksekød? Så skal du vælge denne økologiske oksefilet.
Find opskrift og stegetips på oksefilet her