Økologiske Okse knæskaller og sener
Naturens egen kollagenbombe – og en skjult skat for alle, der laver bone broth.
Knæskaller og sener indeholder enorme mængder kollagen. Simrer du dem langsomt i 12-24 timer, trækkes kollagenet ud i vandet og skaber en fyldig, silkeblød bouillon, der stivner til gelé, når den køler af. Det er tegnet på en rigtig god bone broth.
En favorit blandt carnivore-folket
Carnivore-kuren bygger på nose-to-tail-princippet, hvor man spiser hele dyret og ikke kun muskelkødet. Her er knæskaller og sener nærmest uundværlige, fordi de leverer den kollagenrige bouillon, der balancerer aminosyreprofilen fra bøf og hakket kød. Mange oplever, at en daglig kop bone broth gør en mærkbar forskel for velvære, hud, hår og mave.
Og selv hvis carnivore ikke er din kop te: en velsimret oksefond er grundstenen i fransk, italiensk og asiatisk kogekunst. Det her er råvaren, mormor brugte – og som professionelle kokke stadig sværger til.
Lille bonus til hundeejerne
Rå oksesener er blandt de bedste naturlige tyggeemner, du kan give din hund. Rent bindevæv, ingen splinter, og gode for tænderne. Perfekt til dig, der fodrer BARF – eller bare vil forkæle vuffen med noget naturligt 🐶
