Økologisk Tikka Masala – færdigret
Nyd vores lækre økologiske tikka masala – en autentisk smagsoplevelse med saftige stykker af kyllingeoverlår og butternut squash i en cremet sauce. Vores hjemmelavede karry er nøje sammensat af friske krydderier, hvor ingefær, koriander og gurkemeje skaber den karakteristiske varme og dybe smag. Kokoskoncentratet giver retten en blød, rund finish, mens små stykker mango og rosiner tilfører et strejf af naturlig sødme.
Retten er økologisk og tilberedt med kærlighed til både smag og kvalitet. Perfekt til en hurtig og velsmagende middag, når hverdagen kalder på noget ekstra.
Antal portioner: Hver af vores færdigretter indeholder 1 kg hovedret, som typisk rækker til 2-4 personer. Da appetitten kan variere fra person til person, må du selv vurdere, om én portion er tilstrækkelig til din husstand. Nogle spiser mere, andre mindre – og det er helt op til dig at afgøre 😉 OBS! Tilbehør medfølger ikke. Tilsæt selv dine yndlingsris og evt. en salat.
Retten er klar til servering, når hele retten måler mindst 75 °C.
Alle færdigretterne er tilberedt med fokus på balance mellem gode proteiner, mættende grøntsager og rene råvarer – selvfølgelig helt uden tilsætningsstoffer. Det er mad, der smager dejligt, mætter godt og er lavet med omtanke. Vi prioriterer økologiske ingredienser og tænker bæredygtighed ind i hele måltidet – fra mark til tallerken 🍽️
