Nyt leverings-setup på Kødbilen
For at gøre det endnu nemmere at handle på kødbilen, går vi slut juni / start juli over til et nyt og forbedret leveringssetup. Vi kan nu med stor stolthed præsentere dag til dag levering i 15 pick-up points i København. Hvis du bestiller inden 14:00, kan du afhente næste dag efter 15:00 i Økoskabets 13 nedkølede pick-up points. Udover den øget leveringsdygtighed i København, styrker vi også levering i det øvrige land, med kølebiler der levere dine kødprodukter direkte til dig hverdagsaftner og weekender.
København
Vi er rigtig glade for, at have indgået en endnu bedre aftale med Økoskabet, der betyder at du kan få dine slagter varer leveret til pick-up point nær dig fra dag til dag. Hvis du bestiller inden 14:00 kan du hente varerne næste dag efter 15:00. Så kan det næsten ikke blive nemmere at handle kvalitetskød hos en rigtig slagter.
Økoskabet har 13 nedkølet skabe, placeret rundt i hele København, så ingen københavnere burde være langt fra det nærmeste pick-up point. Samtidig er det naturligvis også stadig muligt at afhente varer i bytikken i Lyngby eller på lageret.
Der er gratis fragt til Puck-up Point ved køb på kr. 250,-
Ved køb mindre end kr. 250,- lægger vi kr. 50,- på til fragt og emballage. Vi håber inderligt at I alle vil købe for de 250,- for at mindske miljøbelastning og omkostning på transport og emballage.
For dem der stadig ønsker varerne leveret direkte til døren, er det naturligvis stadig muligt at benytte de øvrige leverandører, som er beskrevet nedenfor.
Sjælland og resten af Danmark
Gordon
For de københavnere der stadig ønsker direkte levering, samt alle vores dejlige kunder fra resten af Danmark, har vi indgået et nyt samarbejde med Gordon, der er den største fragtleverandør af kølevarer i Norden.
Gordon vil leverer Jeres slagtervarer direkte hjem til Jer i dedikerede kølebiler, og levering vil være aftner samt weekender. Gordon levere på brofaste øer i hele Danmark. Gordon vil før levering advisere om et 2 timers interval for levering. Ca. 30 minutter før levering, vil der blive sendt endnu en SMS at bilen er på vej.
Xpressen
Vi beholder også stadig Xpressen som leveringsmulighed, for dem af jer der ønsker hurtig levering i hele Danmark. Xpressen leveres i termokasser med køleelementer, og levering vil foregå på fastlagte dage mellem 08:00 og 18:00. Det er muligt at give chaufføren simple instruktioner som f.eks. Sæt varer i skuret eller lignende.
Vi håber inderligt at I vil tage godt i mod disse nye, og i vores øjne, lang bedre leveringsmuligheder, så vi stadig kan servicere jer med Danmarks bedste kød, leveret af rigtige slagtere.
Med ønske om kærlighed og velstand fra os her på Kødbilen 🙂