Økologiske middagspølser af dansk frilandsgris med hvidløg og fennikel
Grillpølserne er italiensk-inspireret og dansk produceret af økologiske frilandsgrise.
Pølserne er selvfølgelig helt fri for e-numre, gluten, laktose og æg.
Ca. 8 pølser
Italiensk-inspireret 🇮🇹 Dansk produceret 🇩🇰
Italiensk-inspireret Grillpølse med Hvidløg og Fennikel samt tomatkompot, estragonmayo og fennikel crudité
Ciabattabolle
Vi var så heldige at kunne få en dygtig bager til at lave nogle lækre pølsebrød af hendes ciabattadej. Hvis du ikke er så heldig, så find et ciabatta sandviwichbrød og del det på langs, så du får et langt brød, der kan skæres op til en hotdogs.
Fennikel crudité
- 1 stk fennikel
- 1 stk citron, skal og saft
- 2 spsk olivenolie
- Salt
Lav en marinade af halvdelen af citronsaften, halvdelen af citronskallen, olivenolie og salt.
Snit fennikel så tyndt som muligt på en mandolin og kom det i isvand med den anden halvdel af citronsaft + skal for at undgå, at din fennikel bliver brun.
Lige inden servering dryppes fennikel godt af og vendes med marinaden.
Estragonmayo
- 3 stilke estragon
- ½ stk skalotteløg
- 2 dl mayonnaise
- Salt
Skalotteløg hakkes fint og overhældes med kogende vand, lad trække i 30 sekunder og dræn.
Estragonen plukkes og hakkes fint. Røres sammen med mayonnaise, skalotteløg og salt.
Det kan med fordel laves dagen før, så smagen fra estragonen kan trække ud i mayonnaisen.
Tomatkompot
- 250 g cherrytomater
- 25 g basilikum
- 1 rødløg
- ½ dl balsamico
- 1 fed hvidløg
- 1 stilk estragon
- 1 spsk brun farin
- Olivenolie
- Salt og peber
Cherrytomater og rødløg skæres i tern og steges i lidt olie. Når det hele er faldet lidt sammen, tilsættes 1 fed hvidløg, 1 stilk estragon, 1 spsk brun farin og balsamico.
Skru helt ned for varmen og lad det hygge i gryden, indtil det bliver en tæt kompot.
Velbekomme 🌭😊