Økologiske Skovkyllingebryster 🇩🇰 Frost
Loading...

Økologiske Skovkyllingebryster 🇩🇰 Frost

Lækre kyllingebryster uden ben og med skind 😃 Ingen lage!

DON’T BE A CHICKEN – Ta’ 5 kg og spar 375,-

Loading...

Økologiske kyllingebryster fra fritgående danske skovkyllinger

Danske økologiske skovkyllinger af racen Norfolk Black er en smuk og langsomt voksende race, som er særdeles gode til at løbe ud og finde føde i skovbunden. Kyllingerne har en flot, sort fjerdragt og sorte ben. Skovkyllingerne er opvokset i Danmark, hvor de lever på gården i Jylland i hele 90 dage på grønne arealer. De slagtes herefter i Tyskland og pakkes samme dag. Leveres som frostvare.

Tilberedning: Kyllingebrystet steges ved 200 grader i ovnen i ca. 20 minutter. Her efter skal de trække i yderligere 20 minutter. Prøv også at smide dem på grillen, hvor de bliver fantastisk saftige og sprøde. Vi har lavet en lækker opskrift på kyllingebryst med porre og estragon i flødesauce, som du kan se i fanebladet herover.

Kyllingerne er pakket i pakker á 2 stk. bryst på frost.

Yderligere information

Vægt 600 g
Vælg pakkestørrelse

600 g = 210,- (2 stk.), 2,5 kg = 750,- (ass. størrelser, 2 stk./pk.) SPAR 125,-, 5 kg = 1375,- (ass. størrelser, 2 stk./pk.) SPAR 375,-

Opskrift med kyllingebryst

Kyllingebryst med porre og estragon i flødesauce serveret med jasminris til

2 personer

Tag kyllingebrysterne ud af fryseren dagen før tilberedning og tø dem op i køleskabet (ca. 600 gram – to kyllingebryster i en pakke). Vi delte ét kyllingebryst á 300 gram og gemte det andet til en anden ret dagen efter. Krydr det med salt & peber.

Vi serverede retten med kogte jasminris til, så hvis du ønsker ris til, skal du sætte dem over, når du begynder på retten.

Til saucen:
1 stor porre
½ citron
2 fed hvidløg
Frisk estragon 2 spsk. (tørret kan også bruges), men jeg kan bedst lide at bruge friske krydderurter
Lidt persille
1 dl hvidvin
1 dl piskefløde
Olivenolie
Salt & peber

Hak hvidløget fint og hæld det på en kold stegepande sammen med ca. 1 spsk. olivenolie. Tænd på svag varme og lad olien stå og trække smag af hvidløget et par minutter.

Rens porren – halvér den på langs og snit den i små stykker. Læg porrestykkerne i koldt vand i en skål for at rense dem for jord. Når jorden er væk sier du vandet fra i en sigte. Tilføj porrestykkerne på panden sammen med hvidløget og olien. Når porrestykkerne begynder at falde lidt sammen, tilføjes estragon og blandes godt.

Læg porrerne til side i den ene side af panden og steg kyllingebrystet midt på panden med skindsiden nedad. Læg porrerne op på brystets rå side, mens du steger brystet i 5 minutter ved medium varme. Vend herefter kyllingen og tilsæt hvidvinen. Kom et låg på og skru ned på lavt blus og lad det småsimre i 10 minutter.

Tag kyllingen fra og lad den hvile, mens du tilføjer fløden og skruer op til medium varme. Smag saucen til med salt og peber og evt. lidt ekstra estragon samt citronsaft. Når saucen tykner, er retten klar til servering. Skær kyllingen i skiver og servér med ris samt et drys af persille og evt. estragon på toppen.

Velbekomme !