Hele Kyllingelår fra økologiske frilandskyllinger
Her får du hele supreme kyllingelår fra danske frilandskyllinger med både over- og underlår. Kyllingerne bor i en lun stald med 30-35 grader døgnet rundt for at få den bedste start på livet som eksklusiv gourmetkylling. De har adgang til vand, varme og foder i alle døgnets 24 timer.
De udfolder sig på store græsfolde og nyder livet stille og roligt i 80-120 dage. Frilandskyllingerne er økologiske af oprindelse og lever selvfølgelig af økologisk foder med arealer inde og ude, som overholder økologiske kyllingehold. De får ingen former for medicin.
Danske kyllingelår med både over- og underlår
Overlåret er et stykke lidt mørkere kød, som du tilbereder enten med eller uden rygben. Underlåret, køllen, kan du selvfølgelig spise med fingrene.
Vores kyllingekød har meget mere struktur end en industrikylling og kræver længere tilberedning. Længere voksetid og grønt græs er sammen med motion og frisk luft helt afgørende for den unikke smag og struktur, som kyllingekødet har. Det bliver saftigt og meget mere smagfyldt.
De hele kyllingelår leveres på frost i termokasse med køleelementer eller kan kan afhentes i butik eller lager.